Impetigo - Børnesårhttps://en.wikipedia.org/wiki/Impetigo
Børnesår (Impetigo) er en bakteriel infektion, der påvirker den overfladiske hud. Den mest almindelige præsentation er gullige skorper på ansigt, arme eller ben. Læsionerne kan være smertefulde eller kløende, men feber er sjælden.

Børnesår (Impetigo) skyldes typisk enten Staphylococcus aureus eller Streptococcus pyogenes. Ved kontakt kan den spredes fra person til person. Hos børn kan den smitte deres søskende.

Behandlingen er normalt antibiotiske cremer såsom mupirocin eller fusidinsyre. Antibiotika i oral form, såsom cefalexin, kan anvendes, hvis store områder er påvirket.

Børnesår (Impetigo) ramte omkring 140 millioner mennesker (2 % af verdens befolkning) i 2010. Tilstanden kan forekomme i alle aldre, men er mest udbredt hos små børn. Komplikationer kan omfatte cellulitis eller poststreptokok glomerulonephritis.

Behandling – håndkøbsmedicin
* Da impetigo er en infektionssygdom, bør steroide salver ikke anvendes. Hvis du har svært ved at skelne impetigo‑læsioner fra eksem, kan du bruge en OTC‑antihistamin uden at anvende steroide salver.
#OTC antihistamine

* Påfør en OTC‑antibiotisk salve på læsionen.
#Bacitracin
#Polysporin
☆ AI Dermatology — Free Service
I 2022 Stiftung Warentest-resultaterne fra Tyskland var forbrugernes tilfredshed med ModelDerm kun lidt lavere end med betalte telemedicinske konsultationer.
  • Et tilfælde af impetigo på hagen. Impetigo bør mistænkes, hvis et lille barn ikke har nogen skadehistorie, men sårlignende læsioner spreder sig.
  • Det formodes, at det er en sekundær infektion hos patienter med atopisk dermatitis.
  • I modsætning til atopisk dermatitis kræver impetigo antibiotikabehandling, og den kan forværres ved brug af steroider.
  • Billedet viser, hvordan huden ser ud, efter at blærerne i bullous impetigo er sprunget.
  • Det kan fejldiagnosticeres som atopisk dermatitis (atopic dermatitis).
  • Bullous impetigo – hvis den ledsages af tynde, skrøbelige blærer, diagnosticeres den som bullous impetigo.
References Impetigo: Diagnosis and Treatment 25250996
Impetigo, den mest almindelige bakterielle hudinfektion hos børn i alderen to til fem år, findes i to hovedtyper: ikke‑bulløs (70 % af tilfældene) og bulløs (30 % af tilfældene). Ikke‑bulløs impetigo er typisk forårsaget af *Staphylococcus aureus* eller *Streptococcus pyogenes*. Den karakteriseres ved honningfarvede skorper i ansigtet og på lemmerne og forekommer primært på intakt hud, men kan også inficere insektbid, eksem eller herpetiske læsioner. Bulløs impetigo, som udelukkende forårsages af *S. aureus*, giver store, slappe bullae og påvirker ofte områder, hvor huden gnider mod hinanden. Begge typer forsvinder normalt inden for to til tre uger uden ardannelse, og komplikationer er sjældne; poststreptokokglomerulonefritis er den mest alvorlige. Behandlingen omfatter topiske antibiotika såsom mupirocin, retapamulin og fusidinsyre. Orale antibiotika kan være nødvendige ved bulløs impetigo med store bullae eller når topisk behandling ikke er mulig. Flere orale antibiotika, herunder amoxicillin/clavulanat, dicloxacillin, cefalexin, clindamycin, doxycyclin, minocyclin, trimethoprim/sulfamethoxazol og makrolider, kan anvendes, men penicillin er ikke effektivt. Aktuelle desinfektionsmidler er ikke så effektive som antibiotika og bør undgås. Fusidinsyre, mupirocin og retapamulin er effektive mod methicillin‑følsomme *S. aureus*‑ og streptokokinfektioner. Clindamycin er nyttig ved mistanke om methicillin‑resistente *S. aureus*‑infektioner. Trimethoprim/sulfamethoxazol er aktiv mod methicillin‑resistente *S. aureus*, men er ikke tilstrækkeligt mod streptokokinfektioner.
Impetigo, the most common bacterial skin infection in children aged two to five, comes in two main types: nonbullous (70% of cases) and bullous (30% of cases). Nonbullous impetigo is typically caused by Staphylococcus aureus or Streptococcus pyogenes. It's recognized by honey-colored crusts on the face and limbs and mainly targets the skin or can infect insect bites, eczema, or herpetic lesions. Bullous impetigo, caused solely by S. aureus, leads to large, flaccid bullae and often affects areas where skin rubs together. Both types usually clear up within two to three weeks without scarring, and complications are rare, with poststreptococcal glomerulonephritis being the most severe. Treatment involves topical antibiotics (mupirocin, retapamulin, fusidic acid). Oral antibiotics might be necessary for impetigo with large bullae or when topical treatment isn't feasible. While several oral antibiotics (amoxicillin/clavulanate, dicloxacillin, cephalexin, clindamycin, doxycycline, minocycline, trimethoprim/sulfamethoxazole, macrolides) are options, penicillin isn't effective. Topical disinfectants aren't as good as antibiotics and should be avoided. Fusidic acid, mupirocin, retapamulin are effective against methicillin-susceptible S. aureus and streptococcal infections. Clindamycin is useful for suspected methicillin-resistant S. aureus infections. Trimethoprim/sulfamethoxazole works against methicillin-resistant S. aureus, but isn't enough for streptococcal infection.
 Impetigo 28613693 
NIH
Impetigo er en almindelig hudinfektion, som skyldes bestemte bakterier og let spredes ved kontakt. Den viser sig typisk som røde pletter dækket af en gullig skorpe og kan give kløe eller smerte. Infektionen forekommer hyppigst hos børn, der lever i varme, fugtige områder. Den kan optræde som vabler eller uden dem. Selvom den ofte rammer ansigtet, kan den forekomme overalt, hvor huden er beskadiget. Diagnosen stilles hovedsageligt på baggrund af symptomer og udseendet af læsionerne. Behandlingen består normalt af antibiotika, både topisk og oral, samt symptomlindring.
Impetigo is a common infection of the superficial layers of the epidermis that is highly contagious and most commonly caused by gram-positive bacteria. It most commonly presents as erythematous plaques with a yellow crust and may be itchy or painful. The lesions are highly contagious and spread easily. Impetigo is a disease of children who reside in hot humid climates. The infection may be bullous or nonbullous. The infection typically affects the face but can also occur in any other part of the body that has an abrasion, laceration, insect bite or other trauma. Diagnosis is typically based on the symptoms and clinical manifestations alone. Treatment involves topical and oral antibiotics and symptomatic care.