Poikilodermahttps://en.wikipedia.org/wiki/Poikiloderma
Poikiloderma er en hudlidelse, der består af områder med hypopigmentering, hyperpigmentering, telangiektasier og atrofi. Poikiloderma ses oftest på brystet eller halsen, kendetegnet ved rødt farvet pigment på huden, der almindeligvis er forbundet med solskader.

☆ I 2022 Stiftung Warentest-resultaterne fra Tyskland var forbrugernes tilfredshed med ModelDerm kun lidt lavere end med betalte telemedicinske konsultationer.
      References Diagnosis and Differential Diagnosis of Poikiloderma of Civatte: A Dermoscopy Cohort Study 36892344 
      NIH
      Poikiloderma of Civatte er en almindelig hudlidelse, der hovedsageligt optræder på halsen og ansigtet, især hos lyshudede, postmenopausale kvinder. Det viser sig som en blanding af røde linjer, mørke pletter og tynd hud. Typisk påvirker det områder, der udsættes for solen, såsom ansigt, hals og bryst, men ikke skyggefulde områder. Poikiloderma of Civatte kan kategoriseres baseret på dets hovedtræk: rødme, mørke pletter eller en blanding af begge. Den nøjagtige årsag er ikke fuldt ud forstået, men faktorer som soleksponering, hormonelle ændringer, reaktioner på parfume eller kosmetik og aldring menes at spille en rolle. Poikiloderma of Civatte har en tendens til at forværres langsomt over tid.
      Poikiloderma of Civatte (PC) is a rather common benign dermatosis of the neck and face, mainly affecting fair-skinned individuals, especially postmenopausal females. It is characterized by a combination of a reticular pattern of linear telangiectasia, mottled hyperpigmentation and superficial atrophy. Clinically, it involves symmetrically sun-exposed areas of the face, the neck, and the V-shaped area of the chest, invariably sparing the anatomically shaded areas. Depending on the prevalent clinical feature, PC can be classified into erythemato-telangiectatic, pigmented, and mixed clinical types. The etiopathogenesis of PC is incompletely understood. Exposure to ultraviolet radiation, hormonal changes of menopause, contact sensitization to perfumes and cosmetics, and normal ageing have been incriminated. The diagnosis is usually clinical and can be confirmed by histology, which is characteristic, but not pathognomonic. The course is slowly progressive and irreversible, often causing significant cosmetic disfigurement.